Jens Bertelsen LanggaardIrene Larsen - slægtsforskning |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Jens Bertelsen Langgaard
Christian Langgaard beretterJ. P. Langgaard's Fader hed Jens Bartholomæus Langgaard, som igen var en Søn af en Landmand, der ejede en Gaard i det nordlige Jylland, - Nogle mene i Thisted-Egnen, Andre paa en ø i Limfjorden. Det sidste er vistnok det rimeligste og paastaas for temmelig sikkert af den norske Gren af Slægten. Ja, Slægten er nu, saa underligt det lyder, spredt vidt omkring: der findes en dansk, en norsk, en tysk og en brasiliansk Gren, som hver for sig trindt om i de paagældende Lande er ret talrigt repræsenteret. Jens Bartholornæus kom fra sin Faders Gaard til en Mand i Aalborg, som havde en Uhrmagerforretning. Kort Tid efter hans Ankomst hos denne Mand rejste en Lærling fra ham i Utide, og J. B. tilbød da at træde ind i hans Plads. Mesteren stillede sig noget afvisende, men da J. B. gjorde gældende, at han nok vilde kunne gøre Fyldest, da han i den Tid, han havde været der, havde passet nøje paa, hvordan den anden bar sig ad, gav Manden ham Lov til at blive. Det viste sig snart, at den unge Mand var særdeles fingernem og samvittighedsfuld, og han blev der sin Læretid ud, Derefter kom han til København: det var Aar 1806, Her traadte han forholdsvis hurtigt ind som Bestyrer af en større Uhr- og Instrumentmagerforretning; men samtidigt hermed blev han Livjæger, en Slags Værnepligt, som ikke mange unge Mennesker paa den Tid kunde unddrage sig. J. B. var dengang lidt over 20 Aar gl. Som Livjæger var han med i et af de raske Udfald fra Classens Have i August 1807 mod de engelske Belejringstropper, ved hvilken Lej lighed han var med til - sammen med gamle Boghandler Reitzels Fader - at bære den bekendte Componist og Sanglærer Dupuy saaret bort fra Valpladsen, Kort efter blev J, B, selv saaret og bragt ind hos en Enke efter Pastor Harms, der vistnok i sin Tid havde været Præst i Kallundborgegnen. Hos denne Dame fik han en udmærket Pleje, hvilken vel ikke alene skyldtes selve Enkefruen, men ogsaa hendes elskværdige unge Datter, en smuk Pige af en noget jødisk Type. Den lille nydelige Sygeplejerske fik i hvert fald en afgjort Betydning for den snart helbredede Livjæger og hans kommende Slægt, idet han forlovede sig og ikke saa længe efter giftede sig med hende. Han, der udfoldede en ikke ringe Dygtighed under Ledelsen af den Forretning, han havde overtaget, og saaledes i økonomisk Henseende syntes at blive mere og mere vel situeret, blev imidlertid snart rokket i sin Position, idet han - ligesom saa mange Andre - blev et Offer for den store Statsbankerot. Han havde saaledes bl. a. paataget sig at fabrikere et stort Parti Uhre til en Forretningsmand (vistnok en Jøde, der hed Jakobsen). Saa kom Bankerotten, og han led et ganske betydeligt Tab, hvorpaa han - rimeligvis af den Grund - maatte forlade Landet. Et Rygte vilde ganske vist vide, at den egentlige Aarsag var en hel anden, - den nemlig, at han i en Duel havde dræbt en Mand, som havde været for nærgaaende overfor hans Hustru. Han rejste da med hende og sine 3 Sønner og 1 Datter til Masnedø, hvor han fik en Skipper til at tage sig og hele Familien med sig til Tyskland. De slog sig først ned i Berlin, hvor han rimeligvis ikke rigtigt kunde faa fast Fod. Saa tog de til Landsberg a. d. Warthe, i hvilken By der straks tilbød sig et større Arbejde for ham, nemlig For færdigelsen af det store Taarnuhr til Kirken, hvilket gav Anledning til, at han fik yderligere Arbejde, saa at han kunde klare sig nogenlunde; men det var ofte haardt nok for ham at komme over Vanskelighederne; der var jo mange Munde at mætte. J. P, L., den ældste af Børnene, sluttede sig her til en Dreng ved Navn Paucksch, der senere blev Ejer af en af ham selv grundlagt meget stor Keddelfabrik i Landsberg. Forholdet mellem disse to blev efterhaanden til et inderligt venskab, som de begge bevarede tro gennem Livet. Midt i J. B.'s økonomiske Besværligheder kom der pludselig til ham en stor Sorg, som ganske knuste ham: Han mistede sin Hustru, hvem han havde elsket med en sjelden opofrende Kærlighed. Lili Gade beretterKom fra sin faders gård til en urmager i Ålborg, derfra til København 1806, her blev han forholdsvis hurtigt bestyrer af en ur- og instrumentmagerforretning og blev samtidig livjæger. Var 1807 med i udfaldet fra Classens have og bar sammen med forlagsboghandler Carl Andreas Reitzel komponisten Dupuy såret fra valpladsen. Kort efter blev han selv såret og bragt ind til en enkepastorinde Harms, hvis smukke datter senere blev hans hustru. [...] Efter nogle års forløb blev han som så mange andre offer for den store statsbankerot og rejste til Tyskland med hele familien. Først Berlin senere Landsberg, hvor han hurtigt fik store arbejder at udføre bl.a. kirkens tårnur. - Han forsøgte også at lave et perpetuum mobile. (Gade) Bidrag til urmageriets historie i Thy og på MorsBertelsen, Jens, f. 1782 i Silstrup, Tilsted sogn, s.a. Bertel Jensen Langgaard og Else Marie Andersdatter Heede. Lærling hos Christen Heede i Nykøbing ved ft.1801. Måske identisk med den Jens Bertelsen Langgaard, som gjorde mesterstykke som urmager 15.2. 1811. I så fald død i København 1817. (Lampe og Hertzum, s.4) UdvandringI Kraks vejviser 1814-1815 of 1815-1816 findes han: Langgard, J.B., Uhrmager, Magstræde 26. Landsberg an der WartheGorzow Wielkopolski (forkortet Gorzów Wlkp, tysk: Landsberg an der Warthe) er en by i det vestlige Polen ved floden Warthe / Warta. (Wikipedia) KilderDansk biografisk leksikon, 3. udg. (Forkortet DBL) Gade, Lili: Lili Gades Slægtsbog / Ulla Møllgaards optegnelser. Kraks Vejvisere 1770-1989. Lampe, Jens og Hertzum, Holger: Bidrag til urmageriets historie i Thy og på Mors (pdf-fil) Langgaard, Chr.: I. P. Langgaard, en biografi. 1811 - 12. maj - 1911. En
hundredeaarsdag. Websites fra andre slægtsforskere Uoverensstemmelser i kilderneMellemnavn Læreplads Hustru Dødsår |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||