Johannes Peter Langgaard

Irene Larsen - slægtsforskning


MENU
Forside
Anetavle
Genet
Langgaard
Larsen
Nøkkentved
Seydewitz
Worsøe
Kilder & links
Kontakt

Johannes Peter Langgaard

    Kilder
Født 12. maj 1811, Magstræde 26, København Kirkebog
Døbt 21. juli 1811, Helligåndskirken Kirkebog
Død 24. juli 1890, Halmtorvet 8, København Kirkebog
Begravet 31. juli, Holmens Kirke, Frederiksberg kirkegård Kirkebog
 
Far Jens Bertelsen Langgaard, 1782-1832  
Mor Marie Christiane Harms, 1784-1822  
 
Stilling

Etatsråd, urmager, ortopæd og teglværksejer
Grundlagde Hakkemose Teglværk
Kammerråd 1838, Justitsråd 1854, Etatsråd 1886
1846: Den kongelige Fortjenstmedalje i guld 1846 (Fm.I.)
1881: Ridder af Dannebrogordenen 1881. (R.)

 
Ægtefælle Henriette Catharina Frederikke Conradine Langgaard, f. Treschow, 1818-1847  
Vielse 17. december 1835, Hof- og Slotskirken, København DBL
Børn Marie Anna Actonie Fürst, f. Langgaard, 1837-1910  
Johannes Peter Theodor Langgaard, 1842-1920  
Jens Henri Langgaard, 1843-1907  

*

Ægtefælle Charlotte Sophie Magdalene Langgaard, f. von Seydewitz, 1826-1891  
Vielse 20. marts 1849, Garnisons Kirke, København  
Børn Siegfried Victor Langgaard, 1852-1914  
Christian (Carl Christian) Langgaard, 1853-1912  
Otto Theodor Langgaard, 1. juli 1855-1876.
Døbt 3. august 1855 i Sengeløse.
Gik på Teknisk skole for praktisk uddannelse.
Lili Gades slægtsbog
Sophie (Charlotte Sophie Amalie) Nøkkentved,
f. Langgaard
, 1857-1926
 
Anna Bernhardine Gade, f. Langgaard, 1861-1906  
Fritz Theodor Langgaard, april 1862-august 1862  

*

Johannes Peter Langgaard 1811-1890   Johannes Peter Langgaard 1811-1890

 

Lili Gades slægtsbog

I urmagerlære hos faderen. Efter faderens død som 13 års dreng drog han fra Landsberg først til Rygen, hvor han fik attest som dygtig urmager, nogle år senere rejste han til København og kom hos Urban Jørgensen.

En gammel veninde af hans moder fru Egeroth besøgte han og hun forblev altid hele familiens kære veninde under navnet "bedstemor Egeroth".

Ikke længe efter sin ankomst til København får han sine 3 søskende herop og sætter dem i forskellige hjem, ca. 1827.

Adskillige tilfælde gjorde at han fik interesse for ortopædien og oprettede et ortopædisk institut som han fik eneretsbevilling på i 10 år 1834-44. I denne tid og senere forfærdigede han forskellige mekaniske apparater, hvori han viste sit mekaniske snille bl.a. tyrehoved-kraftprøven, dampkedlen og meget andet. Nogle af hans apparater og ortopædiske opfindelser bruges den dag i dag. 1851 ophørte det ortopædiske institut.

1847 havde han købt bondegården Hakkemose med tilliggende jorder på grund af det derværende gode ler.  Efterhånden blev grundarealet udvidet til ca. 100 tdr. land. Hakkemose lå ved Tåstrup Sengeløse. Det blev hurtigt et stort teglværk og han var een af de første der byggede en ringovn, da erfaringen viste at de var brændselsbesparende. Ligeledes var Hakkemose teglværk en af telefon-centralens første abonnenter.

Fra 1883 tilvirkedes terrakottavarer og fajanceovne, der ellers var blevet indført fra udlandet. Skulpturarbejder blev også udført der. Kvindefigurer, engle, løver osv. Grevinde Danners våben på Jægerspris slot er lavet på Hakkemose.

Blandt bygningerne, der er bygget af sten fra Hakkemose kan nævnes Sct Hans hospital, Vridsløselille straffeanstalt, Axelhus ved Rådhuspladsen i København. Axelhus var han med at bygge i 187? Han boede selv i det midterste af husene nr.2 B med Hakkemose teglværks varemærke "Bikuben" over indgangsporten.

Fra først af var det tyske arbejdere på teglværket fra Lippe-Detmold, der arbejdede på teglværket. Senere rejste de væk og der kom danske og nogle svenske. I alt var ansat ca. 200 arbejdsfolk på teglværket. En udmærket dygtig bestyrer havde han på fabrikken, en indvandret tysker Friederich Heinrich Brocker f. 8/8 1824 død 4/1 1892. I årene omkring 1864 da han kom, blev hans navne fordanskede. Han var streng men afholdt af arbejderne - g.m. Elisabeth Autzen f. 1818 død 1901. Der var 3 døtre, de 2 første opkaldt efter Langgaards 2 hustruer, - l) Charlotte f. 1856 død 1936, ugift. Var i huset hos søsteren Henriette og svogeren Sørensen, førte regnskaberne og var et meget dygtigt menneske. - 2) Henriette f. 1858 død 1929, gift m. August Sørensen, maskinist. Hun malede og forarbejdede i rav, der fandtes i det uslemmede ler, forskellige smukke arbejder. - Hendes mand var meget grebet af den, den gang, ny socialisme. Han blev svigerfaderens efterfølger som bestyrer og fik arbejdet dirigeret efter det nye 8 timers system, hvad arbejderne ikke syntes om, trods de færre arbejdstimer. - 3) Luduiska f. 1860 død 1916 gift 1878 m. købmand Aksel Nielsen i Tåstrup senere ejer af herregården "Katrinebjerg" ved Sengeløse.

Der var naturligvis mange historier om Hakkemose beboere der fortaltes i Langgaards familie. For ekspl. var der den berømte "Tante Ane". Hun var Brockers svigerinde og hed Anne Autzen f. 1812 død 1897. Der var mange små historier om hende, bl.a. om en kat hun havde og som hun gerne ville af med, hvorfor hun puttede den i en sæk og lukkede sækken og vandrede en lang vej ud på marken, hvor hun lagde sækken, hvorpå hun gik hjem, - med det resultat at den var den første, der modtog hende, da hun nåede hjemmet. Ligeledes da Langgaards børn ville have hende til at ryge cigaret og hun stak den glødende ende ind i munden.

Så var der den elskede hund, der hed "Dickson", den er malet af ? Alt hvad der var på Hakkemose var elsket af Langgaards børn. Forskellige af arbejderne blev på forskellig vis også kendt og gik over i familiehistorierne. Bl.a. And's Nilen og Bisserup. Når Bisserup kom med sin halve pægl brændevin over gården og mødte Langgaard, den gang justitsråd, sagde Langgaard til ham : "De er en øjentjener, Bisserup", hvortil han svarede: "Javel, hr. justisråd" og tog det for en stor ros.

Se billeder fra Hakkemose Teglværk

Langgaard var meget musikalsk og kunstinteresseret og så gerne i sin store lejlighed i "Axelhus" mange kunstnere hos sig. Han sang da kvartetsange med kunstnere fra teatret, tenor. - Et par måneder inden sin død henved 80 år, sang for sidste gang i et selskab.

En af hans yngre venner H.P. Holst havde tildigtet et vers til H.C. Andersens sang fra "Mer end perler og guld"
"Jeg kan ikke gå og sørge
og miste mit gode humør"
"Hvad brød jeg mig om leret
maskiner og sten uden tal
når fløjten var humøret
min bedste kapital".
Hans motto var H.C. Andersens :"Min rigdom er humøret, det er min kapital". Han lærte aldrig helt at tale rent dansk efter sin megen omflakken i Tyskland. Der var flere sætninger, der hyppigt blev sagt bl.a. "Jeg skal nok aardtne det rom".

Ca. 1845 fik han fortjenstmedaillen i guld, 1862 den svenske Vasaorden, 1870 det danske ridderkors, ca. 1835 udnævnt til krigssekretær, 1835 udnævnt til kammerråd, 1854 udnævnt til justitsråd, 1886 udnævnt til etatsråd.

Gift. l. gang m. Henriette Catarina Frederikke Conradine Treschow f. 17/12 1818 død 12/3 1847. Datter af Andreas Treschow, fuldmægtig i Fr. d. 6.s kabinetssekretariat.

Gift 2.gang 1849 m. Charlotte Sophie Magdalene von Seydewitz f. 26/10 1826 død 12/9 1891. Datter af major, kunstmaler Carl Christian von Seydewitz og Magdalene Müller.

Langgaard besøgte 1867 verdensudstillingen i Paris. Bragte hjem fra udstillingen som gave til sin hustru et "Boulle" skrivebord, som fremdeles er i slægtens eje. Arvedes først af hans yngste datter Anna Gade og ejes nu af Lili Gade, datter af Anna Gade.

Disse personalhistoriske optegnelser om Johs. Peter Langgaard er samlet (fra) Chr. Langgaard "En hundredårsdag" og " Fra Københavns Amt 1936-37: årbog udgivet af Historisk Samfund, samt fra mundtlige beretninger af min moder Anna Gade født Langgaard. Samlet og fortalt her af Lili Gade. - Oplysninger om F.H. Brocker er fra fru Charlotte Heuser, datter af fru Luduiska Nielsen f. Brocker.- De personalhistoriske optegnelser om Theodor Johan Henrik Langgaard er samlet af hans søn Fransisco Langgaard og ligeledes alt om hans efterkommere i Brasilien.

Kilder

1) Chr. Langgaard: En hundredeaarsdag. I. P. Langgaard, en biografi. 1811 - 12. maj - 1911.
København, Jacob Erslevs Forlag 1911.

2) Lili Gades slægtsbog  (se nedenfor)

3) Dansk Biografisk Lexikon (DBL), tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814.
Udgivet af C. F. Bricka. Kjøbenhavn. Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn). Græbes Bogtrykkeri. 1887 - 1905. Heri: Om J. P. Langgaard

4) Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave. Heri: Om J.P. Langgaard


Johannes' og Charlottes børn:
Christian, Theodor og Siegfried.
Sophie og Anna.


I 1870'erne byggede han et stort hus på Vesterbrogade 2B, der stadig ligger der.
Man kan se udsmykning fremstillet på Hakkemose teglværk.